Om mig selv Udskriv E-mail
   
      
Beatriz
 
Beatriz Ponce de León
Cand.psych.

Mit navn er Beatriz Ponce de León og jeg er uddannet Cand.psych. fra Århus Universitet.  Jeg arbejder med unge, voksne og par. I dag er jeg tilknyttet Århus Universitetshospital, Risskov og samarbejder med privat praktiserende psykologer i Århus, hvor jeg blandt andet specialiserer mig i selvskadende adfærd, lavt selvværd, og parforhold. Derudover arbejder jeg med en bred vifte af problemstillinger indenfor psykologien.

 

I psykiatrien beskæftiger jeg mig med personer der lider af angst, OCD og depression. Jeg arbejder også som personalepsykolog med personer der bliver udsat for stress, vold og mobning i arbejdspladsen.

 

Mine erfaringer har vist mig at mennesker kommer til behandling, oftest med en kombination af problematikker, frem for en enkeltstående problemstilling. Jeg har derfor et helhedssyn på mennesket: Den måde du har det på i et område i dit liv, vil oftest påvirke andre områder i dit liv. Personlige problemer og kriser vil oftest påvirke dit kærlighedsliv, arbejdsliv og socialt liv.  På samme måde påvirker psyken og kroppen også hinanden.


Jeg synes det er inspirerende at arbejde med mennesker og være med til at fremme deres personlige udvikling og vækst. Jeg er af den opfattelse at der findes flere veje til udvikling og ikke kun én vej. Min vision er at inspirere andre mennesker, således at de opdager deres muligheder og ser tingene i et helt nyt lys. Livet handler om at udforske, at være lidenskabelig omkring de små og de store ting. Intet er ligegyldigt. Det handler om at leve dit liv godt og det er dig selv, der sørger for at finde vejen til et godt og berigende liv.